Hvad er laserrøg (laser fume)?
Lasere anvendes i dag meget i industrien til skæring, mærkning, gravering og svejsning af en lang række materialer. Metaller og organiske materialer (plast, papir, træ) er de mest almindeligt bearbejdede substrater.
I næsten alle de nævnte materialer afgives der røg, når laseren i større eller mindre grad termisk nedbryder substratet.
Laser røgen består af en blanding af partikler og gasformige dampe.
Røgen fra materialer såsom metal eller glas er hovedsageligt partikler, hvoraf størstedelen er mindre end 1µ (micron) i diameter.
Organiske materialer, især plast, producerer langt mere komplekse dampe. Det er beskrevet nedenfor.
De fleste af partiklerne fra polymere er sfæriske og vægtmæssigt er ca. 90% mindre end 1µ i diameter. Disse partikler ligger inden for det område, som man kan indånde og de skal derfor fjernes fra arbejdsmiljøet for at forhindre bronkitis, lungekræft eller anden lungeskade.
De gasformige organiske forbindelser, der fremkommer er en blanding af:
- Alifatiske kulbrinter: alkan, alken
- Aromatiske kulbrinter: benzen, toluen, xylen
- Aldehyd: formaldehyd
- Polycykliske aromatiske kulbrinter: benzo(a)pyren
Derudover har nogle materialer andre særlige egenskaber. F.eks. genererer PVC polymerer HCL (saltsyre), 2 komponent epoxy polymerer afgiver aminer og PET genererer THF.
De fleste af ovennævnte har arbejdsmiljømæssige begrænsninger.
Disse gasser og partikler skal naturligvis fjernes fra rummet hvor man arbejder.